Frivillig til Fundraising hos SØF
Vil du være en del af en forening, der kæmper for at skabe et netværk for søskendepårørende til personer med handicap? Så bliv en del af teamet som frivillig fundraisingkoordinator!
Rollen
Som frivillig fundraiser hos SØF bliver du en del af vores engagerede team. Arbejdstiden er fleksibel og forventes at være ca. 10 timer per måned, men dette kan variere og aftales nærmere. Vi har ingen fast kontorplads, derfor udføres arbejdet hjemmefra. Vi holder løbende bestyrelsesmøder, som vi meget gerne ser dig deltage i, men det er ikke et krav.
Dine arbejdsopgaver
-
Identificere relevante fonde og finansieringsmuligheder.
-
Udarbejde skabeloner og fondsansøgninger.
-
Udforme fondsansøgninger.
Hvem er du?
Vi søger en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel og har lyst til at støtte et meningsfuldt projekt. Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring med fundraising, gerne fra en NGO eller anden relevant baggrund.
-
Er proaktiv, arbejder selvstændigt og struktureret.
-
Har interesse for socialt, politisk eller frivilligt arbejde.
Det er ikke afgørende, om du er studerende, i arbejde eller andet – vi håber, at du vil søge, hvis du har lysten og kompetencerne til at bidrage.
Vi tilbyder
Som frivillig fundraiser hos SØF bliver du en del af en forening, der vægter fællesskab, omsorg og engagement højt. Uanset om du selv er søskendepårørende eller ej, bliver du en del af et team, der arbejder for at skabe et sprog og et rum for de oplevelser og følelser, der knytter sig til at være søskendepårørende – både på godt og ondt.
Ansøgningsfrist
Send en kort ansøgning og dit CV til vores hovedmail: kontakt@soefo.dk senest d. 18. april 2025.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til vores hovedmail – vi står klar til at hjælpe!
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnicitet, alder mv. Vi beder desuden om, at du undlader at inkludere billede og fødselsdato i dit CV.
Om SØF
SØF arbejder for at styrke søskendepårørende i at sætte ord på deres oplevelser og skabe en større forståelse for søskende relationens betydning. Foreningen drives af en engageret bestyrelse på fem medlemmer, som alle har erfaring som søskende pårørende. Vi ønsker at skabe netværk, hvor søskende kan mødes, dele erfaringer og støtte hinanden. SØF’s mission er at gøre søskende mere bevidste om deres rolle, følelser og perspektiver, så de får et stærkere fundament til at håndtere deres søskenderelation – og give dem et sprog til at beskrive det.
Vi glæder os til at høre fra dig!