top of page
SØF, LEV søskendeweekend, foto Liv M. Kastrup 009.JPG

Søskendeforløb 

Er du søskende til en person med handicap, og ønsker du et rum til at undersøge, hvordan dine erfaringer som søskende har påvirket dig?

Om forløbet 

Måske har du været vant til at tage hensyn, være den der klarer sig, eller sætte dine egne behov til side. Måske oplever du, at det nogle gange kan være svært at sætte grænser, passe på dig selv eller finde plads til dine egne følelser.

 

Dette gratis gruppeforløb er for dig, der er mellem 20 og 35 år og søskende til en person med handicap. Det er for dig, som ønsker et rum til at undersøge, hvordan dine erfaringer som søskende har påvirket dig. I en mindre gruppe mødes vi om samtaler, refleksion og øvelser, der giver mulighed for at sætte ord på både de svære og de meningsfulde sider af det at være søskende.

Hvad får du ud af forløbet?

Du får et rum, hvor du ikke er alene med dine tanker og følelser.  Og du får mulighed for at opdage nye måder at være i det, der kan være svært.

Undervejs arbejder vi blandt andet med, hvordan du kan:

  • sige fra og sætte grænser uden dårlig samvittighed

  • blive bedre til at mærke, hvad du selv har brug for

  • forstå og rumme følelser som skyld, ansvar eller det at være den stærke

  • turde tage mere plads i dine relationer

  • sætte ord på det, du måske ikke har fået sagt før

  • finde en måde at være søskende på, som også giver plads til dig

 

Du får også konkrete øvelser og refleksioner, som du kan bruge videre i din hverdag.

Hvordan foregår det?

Forløbet faciliteres af en psykoterapeut og tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og perspektiver.
Vi arbejder med samtaler og øvelser i gruppen.

Tilmelding

Hvis det føles som noget for dig, kan du tilmelde dig herunder og afvente svar på, om du har fået en plads.

 

Der er et begrænset antal pladser på holdet. Hvis holdet er fyldt, får du tilbudt en plads på ventelisten.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på: kontakt@soefo.dk

Forløbet er muliggjort med støtte fra TrygFonden.

Næste hold starter i august 2026
 

Datoer:
27. aug, 10. sep, 24. sep,
8. okt, 29. okt
 

Tid:
16.00 – 18.00 hver gang

Sted:
Holbergsgade 26, 1057 København K

Varighed:
5 mødegange samt en afsluttende fælles middag

SØF, LEV søskendeweekend, foto Liv M. Kastrup 009.JPG

Tilmelding søskendeforløb 2026

Fødselsdag
Dag
Måned
År
bottom of page